Bestil tid
online

Michael Lund Nielsen

Uddannet ‘Doctor of Chiropractic’ i 1988 i England

Jeg er uddannet ‘Doctor of Chiropractic’ i 1988 fra Anglo-European College of Chiropractic i Bournemouth, England og bor til daglig i Silkeborg sammen med min kone fra Namibia.
Jeg har stor international erfaring efter at have arbejdet som kiropraktor gennem 10 år i klinikker i London, Cape Town og drevet egen klinik gennem 17 år i Windhoek, Namibia, hvor jeg også specialiserede i naturmedicinsk behandling. I 2017 vendte jeg og min kone tilbage til Silkeborg, hvor jeg har arbejdet på klinikker i Horsens, Århus og Silkeborg og nu deler jeg min tid her og på Kiropraktisk Klinik Hadsten. 
 
I alle de klinikker jeg har været i har jeg oplevet meget forskellige tilgange til behandling, og den mangfoldighed er idag en af mine styrker.
 
Jeg behandler gener og tilstande i alle kroppens led og muskler. Jeg benytter mange traditionelle kiropraktiske behandlingsmetoder og har en meget holistisk tilgang til konsultationen. Jeg ser kroppen som en enhed, hvor alle muskler og led arbejder tæt sammen og derfor også påvirker hinanden. Jeg vil derfor ofte evaluere hele bevægapperatet og behandle flere relaterede områder i kroppen. Med andre ord – årsagen til f.eks. en hovedpine eller nakkesmerter kan stamme fra dit bækken eller andet sted i kroppen.